Om de studerende og designet
Holdet tæller i alt elleve 3.semesters studerende, der læser til Grafisk Designteknolog. En kortere videregående uddannelse. De har valgt studieretningen marketing, fordi de drømmer om at arbejde som grafiske designere i en marketingafdeling eller på et reklamebureau.
Første skridt mod kickstarten af det af egentlige undervisningsforløb (uge 38-41) blev taget i dag. De studerende skulle vælge sig ind på roller, som var de et bureau i "den virkelige verden". Næste opgave lød på at indrette klasseværelset, så det blev deres rum, der ville afspejle deres bureau. Tanken bag dette var at involvere de studerende ved at lade dem tage et ejerskab over rummet og ved at opfordre til dialog og divergent tænkning (Darsø 2013). Bureauet fik også som opgave at designe en visuel identitet (som de på 2.semester blev introduceret for og fik værktøjer til at kunne skabe). De udarbejde et brief og delte det med hinanden på google +.
![]() |
| Overskrifterne på bureauets roller, som de studerende skulle vælge sig ind på . |
I den kommende tid vil jeg redegøre mere for det kommende undervisningsforløb, jeg vil dele mine observationer og forsøge at relatere praksis til teori - og omvendt.
.jpg)